Familiesammenføring efter EU-reglerne

Udfordringerne og reglerne ved dansk familiesammenførelse kan ofte virke uoverskuelige, hvilket resulterer i at en del danskere drager mod Sverige for så at vende tilbage og søge om familiesammenførelse efter EU-retten. Det er der ikke noget ulovligt i. Der er dog nogle krav og betingelser man skal opfylde for at søge om familiesammenførelse efter EU-retten.

EU-retten fastslår at familiemedlemmer til en dansk statsborger har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder som man kan få på et turistvisum. Den danske statsborger skal have udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land.

Tag kontakt nu og få hjælp til familiesammenføring. Første opkald og samtale er altid gratis. Ring 81 61 91 39 eller skriv til ss@vejentil.dk.

Der er tale om en afledet opholdsret i værtslandet, dette betyder at familiemedlemmet kun har ret til ophold i værtslandet i kraft af deres familie relation til EU-borgeren jf. opholdsdirektivet art. 3.

Afledte opholdsrettigheder eksisterer i 2 former:

Primær bevægelighed: 

  • En EU-borger flytter til et andet EU land.
  • Hovedpersonen er en EU-statsborger.
  • Det skal ikke være hindring for en EU-borger at opnå beskæftigelse i et andet EU-land pga. ægtefællens opholdstilladelse

Sekundær bevægelighed:

  • En dansker som har opholdt sig i et andet EU-land, men flytter tilbage til Danmark.
  • Hovedpersonen er en dansk statsborger.
  • Man bevarer sine EU rettigheder, når man flytter tilbage til Danmark.

Derudover findes der 2 former for familiemedlemmer:

  1. Den indre familie (kernefamilien)
  2. Den ydre familie.

Der gælder forskellige dokumentationskrav til de 2 grupper.

 

EU-borgeres familiemedlemmer:

Familiemedlemmer omfattet af den primære bevægelighed

  • Registeret partner
  • Partner i fast samlivsforhold
  • Egne/ægtefællens efterkommere under 21 år.
  • Andre efterkommere som forsørges af hovedpersonen, over 21 år.
  • Forældre som forsørges af hovedpersonen.
  • Andre familiemedlemmer, hvis tidligere forsørget af hovedpersonen eller optaget i husstand.

Der findes flere i opholdsdirektivet, end dem nævnt her.

Familiemedlemmers opholdsret:

Grundlæggende krav:

Til det familiemedlem som skal ansøge om opholdsret er at der skal være tale om et reelt slægtskab og ikke proforma. Der vil blive set på om parterne bor sammen, kan kommunikere og andre faktorer som indgår i den samlet vurdering.

Den person som bor i Danmark kan fx ikke tage til Sverige, bo på et hotelværelse for så at vende tilbage til Danmark for at søge om familiesammenføring. Der skal være tale om en reelt flytning.

Derudover kan nævnes at fremleje i kort og tidsbegrænset periode også er en dårlig ide.

Forsørgelseskrav:

I forhold til forsørgelseskravet er det afhængig af hvilket familiemedlem der er snakke om, hvilket opholdsgrundlag, hovedpersonen har i DK.

Ret til familiesammenføring gives betinget af, at den danske statsborger råder over sådanne midler eller indtægter til sit og sine familiemedlemmers underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Afgørelsen beror på en konkret vurdering af vedkommendes personlige forhold.

Opholdsret og opholdsdokumenter:

Opnåelse af tidsubegrænset opholdsret:

For at opnå tidsubegrænset opholdsret i Danmark kræver det, for familiemedlemmer der er unionsborgere, at de har 5 års uafbrudt ophold i Danmark, jf. bkg. § 19 stk. 1.

For familiemedlemmer der er tredjelandsstatsborgere gælder det samme, men vedkommende skal opholde sig med den danske statsborger hele perioden uafbrudt som udgangspunkt.

Udstedelse af opholdsdokument:

Der findes 2 forskellige slags beviser, det ene er et opholdskort og det andet er et registreringsbevis.

En EU-statsborger skal ansøge om et registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Man har dog retten i forvejen, det er ikke dokumentet der giver retten.

Et tredjelands-familiemedlem skal have et opholdskort på sig altid.

Ophør af opholdsret, når betingelserne ikke længere er opfyldt eller grundlaget var urigtigt.

Udvisning:

Såfremt man har fået en udrejsefrist, vedrørende en tredjelandsstatsborger, vejledes den pågældende om, at såfremt udlændingen ikke udrejser frivilligt, vil den pågældende blive udsendt ved tvang. Derudover, kan pågældende blive udvist og straffet for ulovligt ophold. Udvisningen betyder at den pågældende for forbud mod at indrejse i alle EU-lande i 2 år, samtidig med at man bliver indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i Schengenlandene.