Blog

Familiesammenføring Danmark 2020 – de to venner fra Valby!

Der findes mange forskellige familiesammenføringer i Danmark.

Herunder, gennemgår vi to meget forskellige scenarier taget ud af hverdagen, hvor to venner fra Valby, søgte familiesammenføring i Danmark.

Begge havde dog to helt forskellige sagsforløb, selvom de opfylder præcis de samme krav.

De to barndomsvenner fra Valby

Et eksempel vi kan komme med idag, som belyser forskellen mellem disse to forskellige familiesammenføringer kommer vi med her.

Det handler om to venner, som begge er født og opvokset i Danmark. De har levet side om side, gået i skole sammen, gymnasie, og videre ud på arbejde. Begge arbejder, og har egentlig styr på det meste i deres liv i forhold til økonomi, arbejde, lejlighed, og uddannelse.

Kvinder fra Cuba

På en rejse til sydamerika sammen, finder de to venner to kvinder som de bliver forelsket i og gerne vil have med hjem fra Cuba til Danmark.

De begge finder ud af at de skal søge familiesammenføring til deres kærester, som kræver at de skal giftes. De havde egentlig ikke planlagt vielse og bryllup endnu, men da det er et afgørende krav beslutter de sig for at blive gift.

Den ene af vennerne, lad os kalde ham Søren, har dansk pas, mens hans ven Ali har britisk pas som han har fået igennem sine forældre, da de har boet i England tidligere i deres liv, før de fik deres barn her i Danmark. Forældrene fik valget mellem at give deres barn britisk pas eller dansk pas, og de valgte britisk pas.

To meget forskellige familiesammenføringer i Danmark

Begge venner sørger for at hver deres kvinde kommer til Danmark, og her bliver de gift og søger familiesammenføring.

Søren (dansk pas) søger familiesammenføring efter de danske regler (igennem udlændingeloven), mens Ali søger familiesammenføring igennem EU-reglerne (fordi han har britisk pas)

Forskellen mellem de 2 familiesammenføringer

Søren får et brev fra det danske udlændinge kontor om at sagen vil tage mellem 8 til 10 måneder, og at hans kone ikke må arbejde, eller gå i skole i ventetiden, derudover må hun hellere ikke bruge det danske sygevæsen medmindre hun selv vil betale for det, men hun må godt vente her i Danmark indtil sagen er afsluttet.

Ali får et brev fra EU-kontoret, hvori det fremgår at hans kone godt må starte på arbejde med det samme i princippet, og han skal vente maksimum 3 måneder før han får svar. Derudover må konen gerne gå i skole og bruge det danske sygevæsen imens hun venter.

Resultat af deres familiesammenføringssager

Det ender med at Ali får en opholdstilladelse til sin kone indenfor 2 måneder, mens Søren får et afslag efter 10 måneder, fordi han ikke har sendt sin danske 9. klasse afgangseksamen til myndighederne.

Dansk prøve (folkeskole bevis) er en absolut betingelse

Skolen hvor Søren skulle sende sit bevis fra er lukket ned, og nedrevet (den findes ikke mere). Det betyder at Søren bliver nød til at tage sin danske afgangseksamen på en sprogskole, selvom han er uddannet fra universitet, og iøvrigt har et arbejde indenfor det offentlige.

Klage

Sørens kone bliver sendt til Cuba og må vente der i 10 måneder, mens klagesagen hos de danske myndigheder skal gå sin gang.

Søren klager og skriver til dem at han har taget prøven i sin tid, og at man skal kunne se det i systemet, men Udlændingestyrelsen afviser og Søren må vente mens klagesagen bliver behandlet, og evt. tage en ny prøve imens.

Klagesagen og dens ødelæggende virkning

Søren og Ali er stadig venner, og mens Alis kone bliver gravid, sidder Søren og venter på klagesagen bliver færdig.

Det tager dog over 12 måneder og imens bliver Søren og hans kone uvenner pga. den lange distance og kærligheden dør ud, og ender ud med en skilsmisse.

Hvorfor så stor forskel?

Grunden til at begge sager er så forskellige, er fordi den danske statsborgere skal leve op til de danske familiesammenføringsregler, mens britisk statsborgere, er omfattet af de europæiske regler for familiesammenføring.

Det betyder, at det har store menneskelige konsekvenser for den enkelte. Folk får smadret deres liv, økonomi, og i nogle tilfælde deres forhold som betyder at de nu skal lade sig skille.

Hvem er skyld i deres forhold gik i stykker? Hvem skal den danske statsborger give skylden? Bliver Søren faktisk bliver diskrimineret i eget land?

Søren brugte to år af hans liv på at vente på en positiv afgørelse, som endte med at han alligevel ikke skulle have sin kone hertil.

Sand historie?

Ja, dette er faktisk en sand historie, mens navne og lande er ændret.

I næste uge fortæller vi historien om den danske statsborgere på kontanthjælp der fik en ny mand fra Afrika, og mens den danske statsborgere med arbejde og et handicappet barn fik afslag på en familiesammenføring. De ønsker at komme frem med billeder og navne, så det glæder vi os til at stille frem i lyset, så den almindelige dansker kan se hvor stor forskel der egentlig er på de forskellige familiesammenføringer.

Hvorfor fortæller vi dette?

Man kan ikke på forhånd vælge om man vil have familiesammenføring igennem de danske regler eller EU reglerne. Mange ved hellere ikke om de er omfattet af f.eks. positivlisten, særbørns reglen eller handicap reglen.

Derudover findes der medfølgende familiemedlem til arbejdstager, til studerende, familiesammenføring igennem barnet, eller Ankara aftalen som gør herboende tyrkere ikke skal leve op til visse krav.

Hvem skal leve op til hvad og hvornår, kræver at man sætter sig ind i loven. Det er ikke altid let og nemt, men det prøver vi at gøre for dig.

Udover Hadi Hassan kan du på kontoret møde:

Sofie Wind
Juridisk rådgiver
NemFamiliesammenføring
sw@vejentil.dk

Maria Nielsen
Juridisk rådgiver
NemFamiliesammenføring
mm@vejentil.dk

Katrine pedersen

Katrine Pedersen
Juridisk rådgiver
NemFamiliesammenføring
kp@vejentil.dk

Sharandeep Singh
Juridisk rådgiver
NemFamiliesammenføring
ss@vejentil.dk