En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller omkring deres formue.

Hvis der ikke bliver oprettet nogen ægtepagt, er udgangspunktet at ægtefællerne skal dele alt imellem dem med halvdelen til hver. Dette kaldes sædvanlig formuefælleskab.

Formuefælleskab.

Der er fællesformueskab i et ægteskab, det vil sige at hver part har ret til 50% af den fælles formue, hvis parret pludselig skal skilles, medmindre der blive oprettet en ægtepagt. Det betyder at hvis en dansk person med bolig, arbejde og bil, kan ende med at dele det hele med en ægtefælle fra udlandet som kom til Danmark uden nogen formue. Derfor ender mange med at oprette en ægtepagt, så de kan sikre sig mod personer med andre hensigter end ægteskab.

Ægtepagt med udlandske ægtefælle.

Vi har hjulpet mange med at få familiesammenføring i Danmark, og ofte blevet det spørgsmål om vi laver ægtepagter. Vi har eksterne folk som kan skræddersy dokumenter af den karakter til netop jeres behov.

Populær ægteskabspagt.

En af de ægtepagter der bliver oprettet mange af er i forbindelige med familiesammenføring af en udenlandsk ægtefælle til en herboende person. Ægtefællen i Danmark vil gerne have lavet en ægtepagt hvor der oprettes særeje til parten i DK, men hvor det langsomt nedtrappes, så der efter 10 år ægteskab er normal formuefælleskab.

Det kan aftales lige præcis hvem der skal have hvad og hvordan formuen skal deles, eller at man tager hvad man kom med. Aftalen som bliver kaldt en ægtepagt eller også en prenup, skal tinglyses hvilken vil sige den skal registeret som koster et gebyr til staten.

Det er typisk de par der opretter særejeægtepagter som har en betydelig forskel på deres formuer. Hvor den ene part gerne vil beholde dens formue ved en evt. skilsmisse.

Der kan oprettes flere forskellige slags typer af særeje. Udover at der kan vælges specifikke ejendele der skal være rent særeje, kan der også lave tidsbegrænset, brøkdel særeje, fx hvor den ene part har særeje over 90%.