Permanent opholdstilladelse på baggrund af EU reglerne
Permanent opholdstilladelse
Der findes 2 forskellige slags permanente opholdstilladelser. Den ene får du fra Udlændingestyrelsen og den anden kan man søge hos statsforvaltningen.
Der kan opnås permanent opholdstilladelse på baggrund af EU-reglerne, hvis en person er statsborger i et EU/EØS-land og opfylder en af følgende fire kriterier:
- Du er arbejdstager i Danmark og udfører lønnet arbejde for minimum 10-12 timers arbejde om ugen i minimum 10-12 uger.
- Du driver eller er ved at påbegynde en selvstændig virksomhed i Danmark
- Du er studerende og er indskrevet ved en offentlig eller privat uddannelse, der er støttet eller anerkendt af det offentlige. Det er i forlængelse af dette kriterium en forudsætning, at du kan afgive erklæring om, at du har midler til at forsørge sig selv under hele sit ophold i Danmark.
- Du råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv eller sin familie, eller bliver forsørget af en person, som råder over tilstrækkelige midler til at understøtte dit ophold i Danmark uden støtte fra det offentlige. De forlangte midler skal stemme overens med principperne i Lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 12 og § 34.
Hvad hvis man ikke er EU-borger?
Udover disse 4 kriterier kan der opnås permanent opholdstilladelse på baggrund af EU-reglerne, (igennem statsforvaltningen) hvis man er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger.
Som familiemedlem til en EU/EØS-statsborger skal du udover at være i familie med en EU/EØS-statsborger også opfylde et af de ovenstående fire kriterier.
Hvis du er EU/EØS-statsborger og opfylder et af de førstnævnte fire kriterier udstedes et opholds registreringsbevis.
Dette bevis er ubegrænset og gyldigt så længe betingelserne fortsat er opfyldt.
Uden for EU?
Hvis du er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger fra et tredjeland udstedes et opholdskort, der er tidsbegrænset svarende til den forventet varighed af dit familiemedlems. Dette kan dog maksimalt være fem år.
Når opholdskortet udløber og du har opholdt dig lovligt i Danmark i fem år uden længere afbrud, kan du søge om tidsubegrænset permanent opholdstilladelse i Danmark. Dette gøres gratis gennem Ansøgningsskemaet OD2/D. Man behøver derfor ikke opfylde krav såsom arbejde i flere år eller medborgerskabsprøven osv.
Ansøgningsskemaet skal afleveret personligt hos Statsforvaltningen, og følgene ting skal medbringes:
- Udfyldt OD2/D skema
- Pas
- Et pasfoto
- Dit opholdskort
Du skal derfor ikke opfylde de gældende betingelser under permanent opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen men under statsforvaltningen.