Nye gebyrer fra Udlændingestyrelsen!
Nye gebyrer fra Udlændingestyrelsen på familiesammenføringer og permanent opholdstilladelse!
Fra d. 1. marts 2016 er der blevet indført nye gebyrer på behandlingen af ansøgninger samt klager indenfor NemFamiliesammenførings kerneområder.
Gebyrerne gælder for ansøgninger om familiesammenføringer, ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, ansøgning om permanent opholdstilladelse samt klager over afgørelser.
Myndighederne behandler ikke længere sagerne, før gebyret er blevet indbetalt!
Det vil sige, at gebyret senest skal betales samtidig med at man indgiver ansøgningen.
Hvis gebyret ikke er betalt til tiden, vil ansøgningen eller klagen blive afvist.
Priser på gebyrerne:
Disse nedenstående punkter er kun et lille udpluk af de forskellige gebyrer som er relevante for vores primære område.
| Familiesammenføring | 6000 kr. |
| Forlængelse af familiesammenføring | 2000 kr. |
| Permanent opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring | 3700 kr. |
| Permanent opholdstilladelse på baggrund af asyl | 3700 kr. |
| Forlængelse af Green-card | 3320 kr. |
| AU-pair og praktikanter | 2480 kr. |
| Klagesager | 815 kr. |
| Genoptagelsessager | 815 kr. |
Alle gebyrerne kan ses på Udlændingestyrelsens hjemmeside ved at klikke her
Hvordan betaler man gebyr?
Når man ønsker at indgive en ansøgning eller klage, er der nu 3 trin i processen:
1. Først skal der oprettes sagsbestillings-id.
Her skal du angive sagstype samt information om dig.
Når dit sagsbestillings-id er oprettet, kan du enten betale gebyr med det samme eller afslutte.
Husk at gemme/printe kvitteringen.
2. Betal gebyret.
Gebyret skal betales før eller samtidig med, at en ansøgning eller klage indgives.
Gebyret kan betales online med betalingskort, via netbank, via indbetalingskort til brug i banker og på posthus samt via international bankoverførsel. Gebyret kan ikke betales kontant ved fremmøde i Udlændingestyrelsen.
Det er vigtigt, at gemme kvittering for betalingen som dokumentation. Det kan f.eks. være en kvittering for betaling med dankort (print fra online betaling), en kvittering for overførsel via netbank (print fra netbank) eller en kvittering fra bank eller posthus.
3. Indgive ansøgning eller klage.
Når ansøgningen eller gebyret skal indgives skal det være med sagsbestillings-id, kvittering for betaling, samt kontooplysninger til evt. tilbagebetaling af gebyret.
Når gebyret er betalt, kan ansøgningen, klagen eller anmodningen om genoptagelse indgives til den relevante myndighed. Vigtigt! Kvitteringen for betaling skal vedlægges.
Fritagelse fra gebyr
Man kan i særlige tilfælde fritages fra kravet om gebyr. Fritagelsen gælder hovedsagligt for flygtninge, personer med særbørn i Danmark, personer med alvorlig sygdom eller handicap.
Det er myndighederne, der individuelt vurderer, hvorvidt en ansøger kan fritages fra gebyrbetaling.