Blog

Mulighed for at udskyde flygtninges ret til familiesammenføring

Pr. den 1. marts 2019 skal udlændinge- og integrationsministeren

aktivere et månedligt loft over antallet af opholdstilladelser, der gives på

baggrund af familiesammenføring til herboende flygtninge (1), når

antallet af asylansøgninger i Danmark stiger markant over kort tid (2).

 

Hvis ministeren aktiverer sådant et loft, vil Udlændingestyrelsen hver

måned være nødsaget til at tage stilling til, hvilke ansøgere der den

pågældende måned skal have opholdstilladelse på baggrund af

familiesammenføring med en flygtning, der bor i Danmark.

 

Formålet med at ministeren aktiverer et sådant loft, er at styrke

ressourcerne i f.eks. kommunerne, sådan at modtagelse og integration af

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skulle blive bedre

(3).

 

I Nem Familiesammenføring er vi opmærksomme på, at baggrunden er et

dansk ressourcehensyn, som kun kommer i anvendelse i ekstraordinære

tilfælde, hvor retten til familiesammenføring – når det skønnes rimeligt af

udlændingemyndighederne – kan udskydes med 3 – 4 måneder.

 

Danmarks internationale forpligtelser skal dog til hver en tid overholdes

– herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (herefter

EMRK) artikel (herefter art.) 3 og art. 8 samt FN’s Handicapkonvention.

Udskydelse af retten til familiesammenføring for familiemedlemmer til

flygtninge er et indgreb i retten til respekt for privatliv og familieliv.

 

Loftet gælder ikke undtagelsesvis, da der vil være tilfælde, hvor det vil

være urimeligt at udskyde retten til familiesammenføring, og da vil vores

klienter kunne undtages fra loftet f.eks. hvor barnets tarv skal efterleves

og tilfælde, hvor f.eks. en ægtefælle med handicap søger os om hjælp til

familiesammenføring.

 

Hvis ministeren vælger at udskyde flygtninges ret til

familiesammenføring (4), vil vi i Nem Familiesammenføring sikre, at

reglerne bliver administreret ordentligt for vores klienter.

 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter EMD) har i flere

sager taget stilling til spørgsmålet om, hvor længe det er rimeligt at vente

på, at myndighederne træffer afgørelse om familiesammenføring (5).

EMD har konkluderet i samtlige sager, at det er staternes ansvar at tage

konkret stillingtagen til alle individuelle og konkrete ansøgninger om

familiesammenføring, og at staterne skal behandle ansøgningerne ud

fra hensynet om fleksibilitet, hurtighed og effektivitet.

 

(1) Det vil sige, at det gælder for alle familiesammenføringer til

flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

1 – konventionsstatus, § 7, stk. 2 – beskyttelsesstatus eller § 7, stk.

2

3 – midlertidig beskyttelsesstatus eller § 8 – kvoteflygtninge.

Alle opholdstilladelser bliver nu alene meddelt med henblik på

midlertidigt ophold (har hele tiden været gældende for § 7, stk. 3 –

dog ikke for § 7, stk. 1 og 2 samt § 8, stk. 1 og 2, da disse førhen

var opholdstilladelser meddelt med mulighed for varigt ophold.

 

(2) Jf. udlændingelovens § 37 l, som indebærer, at udlændinge- og

integrationsministeren i ekstraordinære tilfælde, medmindre det

strider mod Danmarks internationale forpligtelser, skal fastsætte

et månedligt loft over familiesammenføringer – se (1).

§ 37 l: ”Udlændinge- og integrationsministeren skal i særlige

tilfælde fastsætte et månedligt loft over antallet af

opholdstilladelser, der i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, nr. 2,

litra c og d, og nr. 3, litra c og d, og § 9 c, stk. 1, kan meddeles til

familiemedlemmer til herboende udlændinge med opholdstilladelse

efter §§ 7 eller 8, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser. Tilladelser til

familiesammenføring til familiemedlemmer til herboende

udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 skal dog uanset

fastsættelsen af et loft efter 1. pkt. gives, hvis dette følger af

Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen

vurderer, om en udlænding er omfattet af loftet.

Udlændingestyrelsens vurdering og tilkendegivelse herom til

udlændingen er ikke en afgørelse.”

 

(3) Muligheden for at udskyde retten til familiesammenføring er, når

der er et særligt behov, hvor ”kapaciteten hos udlændingemyndighederne

og absorptionsevnen i kommunerne er under

stort pres eller helt brugt op”, jf. afsnit 7.1 i lovbemærkninger.

 

(4) Spørgsmålet om, hvorvidt retten til familiesammenføring

udskydes, afhænger af forholdene i de konkrete sager, idet det ud

fra ordlyden i lovteksten er beskrevet, at familiemedlemmer kan

blive meddelt opholdstilladelse uanset fastsættelsen af loftet,

”hvis dette følger af Danmarks internationale bestemmelser”, jf. §

37, 2. pkt. Dette betyder, at familiemedlemmer kan blive undtaget

af udskydelsen, såfremt særlige tilfælde gør sig gældende for

familien (se lovbemærkninger afsnit 7.3.1.4.).

 

(5) Se f.eks. Mugenzi v. France (10. juli 2014), Tanda-Muzinga v.

France (10. juli 2014) og Senigo Longue and Others v. France (10.

juli 2014), hvor de franske udlændingemyndigheder gav afslag på

familiesammenføring, og hvor EMD vurderede, at ansøgerne

burde være blevet meddelt familiesammenføring. EMD

konkluderede i alle sager, at der var tale om et ulovligt indgreb

efter EMRK art. 8, da den kontraherende stat var henholdsvis 3 –

5 år om at behandle anmodningerne om familiesammenføring.