Ny Corona Lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
Virksomheder kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19 og hvad har det betydning for din udenlandske mand eller kone? Kan de modtage denne støtte uden risiko for at blive smidt ud af landet?
Lønkompensation
En arbejdsgiver, der modtager lønkompensation i medfør af aktstykke om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og regler fastsat i medfør heraf, kan uanset bestemmelser i kollektiv overenskomst, anden lovgivning, eller hvad der i øvrigt er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hjemsende en lønmodtager under de betingelser, som gælder i medfør af aktstykke om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og regler fastsat i medfør heraf. Hjemsendelse kan ske med 1 dags varsel
En lønmodtager, der er hjemsendt i medfør af § 2, betragtes ikke som opsagt og har ret til den aftalte løn i hjemsendelsesperioden.
En lønmodtager, der er hjemsendt i 3 måneder har ikke ret til den aftalte løn i en periode svarende til i alt 5 arbejdsdage i hjemsendelsesperioden, For en lønmodtager, der hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder, opgøres perioden uden ret til løn forholdsmæssigt
En lønmodtager kan vælge, om perioden uden ret til løn efter stk. 2 skal afholdes som opsparet ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. Opsparet ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 9. marts 2020, indgår i opgørelsen af perioden uden løn
5 feriedage
Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet, kan lønmodtageren uanset bestemmelser i kollektiv overenskomst, anden lovgivning, eller hvad der i øvrigt er aftalt mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, vælge at holde op til 5 feriedage, som er opsparet i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019, i den del af hjemsendelsesperioden, hvor lønmodtageren ikke får løn. Lønmodtageren kan endvidere vælge at holde tjenestefri uden løn i perioden
Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår den periode, hvor lønmodtageren ikke modtager løn, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Kan lønmodtageren og arbejdsgiveren ikke blive enige, placerer arbejdsgiveren dagene, men arbejdsgiveren skal sørge for, at dagene fordeles forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden
Arbejdspligten
En lønmodtager er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår, men arbejdspligten er suspenderet. Arbejdsgiveren kan med 1 dags varsel forlange, at lønmodtageren genindtræder i arbejdspligten, hvorved lønmodtageren er omfattet af de fulde ansættelsesvilkår, der var gældende på hjemsendelsestidspunktet
Hvilke konsekvenser har det for dig?
Hvad betyder disse regler for dig som skal søge permanent opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller og skal søge familiesammenføring hvor det er et krav man skal have indkomst. Det betyder at du stadig kan søge og modtage statens hjælpepakke. Det som loven forbyder er at modtage penge fra kommunen.
I dette tilfælde er der dog tale om en hjælpepakke fra staten til virksomhederne hvilket ikke har nogen betydning for en udlænding som skal bruge sine lønsedler eller årsopgørelser til en evt. ansøgning.