Nye gebyrer fra 1. marts – Undgå ved at søge inden!
Den nye lovgivning (L87) som blev vedtaget d. 26 januar 2016, indeholder stramninger på udlændingeområdet. Nogle af stramningerne gælder for nyankomne flygtninge, herunder smykkeforslaget, mens andre vedrører udenlandske studerende, som ikke længere kan opnå permanent opholdstilladelse.
Der er også regler i det pågældende lovforslag, der gælder for alle ansøgerer.
Personer der skal søge om permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring med deres partner bliver ramt af en ny gebyrordning. Størrelsen på gebyret er endnu ikke oplyst af Udlændingestyrelsen.
Ordningen gælder fra d. 1. marts 2016, hvor alle sager indleveret til Udlændingestyrelsen bliver pålagt gebyr, som betales af ansøger. Derudover kommer der også gebyrer på, hvis du gerne vil klage eller ønsker din sag genoptaget.
Permanent opholdstilladelse
Hvis du planlægger at søge om forlængelse af din opholdstilladelse kan du spare gebyret ved at gøre det inden d. 1 marts 2016. Husk du kan søge om forlængelse af din opholdstilladelse 3 måneder før den udløber.
Familiesammenføring
Hvis du ønsker familiesammenføring, eller planlægger det, kan du søge inden d. 1 marts 2016 og spare gebyret til udlændingestyrelsen. Gebyret kommer sandsynligvis til at ligge på 5.000 til 10.000 kr.
Forlængelse af opholdstilladelse kommer til at ligge mellem 1500-2000 kr. regner vi med.
Hvis du ikke har alle dokumenter der skal bruges til en familiesammenføring kan de sidste eftersendes. Det betyder, at du godt kan aflevere din familiesammenføring ansøgning mandag d. 29 februar 2016 og eftersende eventuelle dokumenter i løbet af ugen. Du kan dog ikke søge om familiesammenføring hvis du ikke er gift og tænker på at eftersende en vielsesattest.
Fra tirsdag 1. marts bliver de fleste ansøgninger/klager omfattet af denne nye gebyr lov som gælder for ALLE. Gebyrkravet gælder for alle ansøgninger indgivet d. 1 marts 2016 og derefter.
Derfor er vores råd til alle dem der skal sende noget til udlændingestyrelsen at få det gjort inden d. 1 marts 2016.
Undtagelser
Der kan dog i visse tilfælde fraviges fra gebyrkravet hvis eksempelvis den herboende ansøger i en familiesammenføring er flygtning.
Prisen
Vi er endnu ikke bekendte med prisen, men vi fremlægger gebyrordningen her på hjemmesiden så snart Udlændingestyrelsen offentliggør den endelige liste.
Hvad nu?
Hvis du er i tvivl om hvad de nye regler kommer til at betyde for dig, så tag gratis kontakt til Nem Familiesammenføring og hør hvad dine muligheder er nu:
ss@vejentil.dk eller telefon: +45 70 66 66 16