Opholdstilladelse – regler ved ægtefællesammenføring
Hvis din ægtefælle er udenlandsk statsborger, men du selv har dansk statsborgerskab, er det muligt, at han eller hun kan få tildelt opholdstilladelse på baggrund heraf.
Der gælder specielle regler, når der er tale om en ægtefælle. Er der eksempelvis børn eller forældre involveret, gælder andre regler.
Hvad er ægtefællesammenføring?
En ægtefælle er en person, som man har indgået ægteskab med. Med andre ord er det ens mand eller kone. Ved ansøgning om ægtefællesammenføring søges der om, at den udenlandske part kan komme til Danmark og bo med den part, der har bopæl i landet.
For at dette kan lade sig gøre, gælder en række krav til det fælles samliv og til begge parter i ægteskabet:
Krav til den herboende part
Til den danske ægtefælle gælder følgende krav, som skal opfyldes:
- Han eller hun skal kunne forsørge både sig selv og den udefrakommende ægtefælle
- Ægtefællen i Danmark skal have sin egen bolig med så meget plads, at “boligkravet” er opfyldt
- Den danske ægtefælle skal have fast bopæl og være fast bosiddende i Danmark
- Den danske ægtefælle skal have økonomi, der rækker til fremtidige offentlige udgifter for den udenlandske part. Beløbet vurderes til 54.389 kr. i år 2017.
Krav til den udenlandske ægtefælle
Den udefrakommende ægtefælle skal bestå en danskprøve seneste seks måneder efter, at opholdstilladelsen er blevet godkendt. Sker dette ikke, frafalder opholdstilladelsen.
Krav til ægtefællernes fælles samliv
- Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år.
- Parrets fælles tilknytning til Danmark skal være mere omfangsrig, end det er til et andet land – dette kaldes “tilknytningskravet”
- Både ægtefællen med bopæl i Danmark og samleveren i udlandet skal godkende en erklæring om, at de så vidt det er muligt, vil deltage aktivt i den udenlandske ægtefælles og eventuelle børns danskundervisning og integration i Danmark