Hos Nem Familiesammenføring rådgiver vi vores klienter om forhold i
ægtefællesammenføringssager i Danmark – herunder om proforma.

Proforma ægteskab i ægtefællesammenføringssager betyder, at et ægteskab er indgået alene med
henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Der står om proforma i udlændingelovens § 9, stk. 12 (1) og i ægteskabslovens § 8 a (2). Foreligger
der bevismæssige holdepunkter for, at et ægteskab er indgået proforma, er konsekvensen i de
fleste sager, at der bliver givet et afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til
formodningen om, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse for ansøgerens
vedkommende var at opnå en opholdstilladelse i Danmark.

Myndigheder der hver dag træffer afgørelser om et ægteskab er proforma i
ægtefællesammenføringssager i Danmark både før og efter ægteskabsindgåelse for internationale
par er Familieretshuset og udlændingemyndighederne.

Familieretshuset (3) overtog retsområdet fra Statsforvaltningen pr. 1. april 2019 og et er hos dem,
man ansøger om en prøvelsesattest forud for en vielse i Danmark.

Prøvelsesattest

Ved udfyldelse af en ansøgning om en prøvelsesattest besvarer parterne en række spørgsmål om
deres forhold, og de opfordres til at indsende dokumentation for deres oplysninger.

NemFamiliesammenføring bistår klienter ved ansøgning om prøvelsesattester via Familieretshuset.
Familieretshuset kan ved prøvelsen af, om der er tale om et proformaægteskab, indhente
supplerende skriftlige oplysninger fra parterne.

Hvis der er behov for oplysninger fra andre myndigheder, anmoder Familieretshuset parret om at fremlægge dem. Det kan f.eks. være
oplysninger om opholdstilladelser, bopælsregistrering og tidligere ægteskaber mv.

Det vil i mange tilfælde være muligt at konstatere på skriftligt grundlag, at der ikke er tale om et
proformaægteskab, f.eks. fordi parret kan dokumentere at have boet sammen i en årrække, at de
har fælles børn eller at de har fælles økonomi – herunder at de har optaget lån sammen.

Hvilke faktor spiller ind ved proforma

Udlændingemyndighederne ser på proforma efter vielsen er indgået for det internationale par.
Det er Udlændingestyrelsen (herefter US) i første instans og med klagemulighed til
Udlændingenævnet (herefter UDLN). (4)

Udlændingemyndighederne kan lægge vægt på flere ikke udtømmende faktorer, ved en indikation
af, om der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab:

1. 1. Oplysninger i ansøgningen om prøvelsesattest eller ægtefællesammenføring fremstår på
   en sådan måde, at ægteskabet af myndighederne opfattes som et proformaægteskab

   2. Varigheden og karakteren af hvor længe parret har kendt hinanden, før de blev gift og hvor
   meget tid de har tilbragt sammen personligt.

   3. Om parterne har tilbragt kort tid sammen både forud for og efter ægteskabets indgåelse,
   hvorfor det kan antages, at parterne har et meget begrænset og perifert personligt
   kendskab til hinanden.

   4. Om parrets ægteskab er arrangeret af andre end parret selv.

   5. Om der er stor aldersforskel mellem ansøgeren og den herboende ægtefælle

   6. Om parret taler sammen på samme sprog

   7. Om parterne nogensinde har boet i det samme land

   8. Der bliver derudover set på hyppighed og antal samt varighed af tidligere giftermål samt
   hvor hurtig de pågældende parter er til at blive gift med en ny partner efter en skilsmisse.

   9. Når motivet med ægteskabet alene er for at opnå en opholdstilladelse i Danmark eller EU
   o. lign.

Det synes indlysende, at udlændingemyndighederne afgør at der er tale om proforma, hvis
ansøgeren som motiv til at gifte sig med den herboende kun henviser til at ægteskabet blev
besluttet alene af hensyn til at ansøgeren ellers skulle leve i fattigdom som hidtil.

Der er dog flere faktorer, som ikke altid forekommer lige så indlysende f.eks. forhold såsom stor
aldersforskel mellem parterne.

Når det kommer til selve vurderingen af om et ægteskab er indgået proforma, fremhæves det i
lovens forarbejder, at der skal tages hensyn til samtlige forhold i sagen, samt almindelige
forvaltningsretlige principper og det indebærer, at det vil være uholdbart at se bort fra faktorer,
som taler for ægteskabets reelle karakter, blot fordi der foreligger ét eller flere proforma-indicier.

Afslag – Proforma – Hvad kan man gøre?

Når US meddeler et afslag i en ægtefællesammenføringssag pga. af formodning for proforma,
forudsætter det, at sagen er oplyst og på baggrund af de foreliggende oplysninger ud fra en samlet
konkret og individuel vurdering giver et sikkert grundlag for at konkludere, at indgåelse af
ægteskabet alene havde til formål at opnå en opholdstilladelse.

Skulle vores klienter få et afslag i en sag om ægtefællesammenføring pga. proforma, undersøger vi
typisk US’s argumenter og ser på om myndighederne har handlet med rettidig omhu – herunder
om forvaltningslovgivningen er overholdt f.eks. om vores klienter er blevet behørigt partshørt
forud for en afgørelse om afslag på baggrund af proforma.

Det er efter vores opfattelse væsentligt, at vi på vegne af vores klienter, får mulighed for at sende
udlændingemyndighederne uddybende oplysninger om vores klienters nærmere bekendtskab, da
udlændingemyndighederne relativt hurtigt i sagsforløbet f.eks. allerede i ansøgningsskemaets
kortfattede data kan have en formodning om at disse data om ægteskabet er proforma.

Klage?

I tilfælde af at US giver vores klienter et afslag, klager vi til Udlændingenævnet, når der beviseligt
ikke er holdepunkter for, at et ægteskab er proforma, da udlændingemyndighederne i Danmark
risikerer at gribe ind i menneskers familieliv i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (herefter EMRK) artikel 8 og artikel 12.

US’s afslag kan påklages til UDLN, der i klagesager om proforma kan afgøre følgende:

• Stadfæste (5)
• Omgøre (6)
• Hjemvise (7)

Stadfæster UDLN derefter US’s afslag, kan vi anmode om en genoptagelse af sagen, hvis vi f.eks.
har yderligere dokumentation der støtter op om, at ægteskabet er reelt og ikke proforma.

I yderste konsekvens kan vi, når der er stærke beviser for, at der ikke er tale om proforma, klage til
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, da vi vil sikre vores klienters ret til at udøve deres
ægteskab efter EMRK artikel 12 og da vi også vil sikre vores klienter et beskyttelsesværdigt
familieliv ifølge EMRK artikel 8 samt sørge for at afkræfte myndighedernes formodning om, at det
afgørende formål med ægteskabets indgåelse for ansøgerens vedkommende var at opnå en
opholdstilladelse i Danmark.

Der er tale om en samlet vurdering af sagen. Et ægteskab betragtes således ikke nødvendigvis som
et proformaægteskab, alene fordi der er stor aldersforskel mellem parterne, eller parret ikke bor
sammen.

Omvendt taler det for, at der er tale om et reelt forhold og ikke et proformaægteskab, at parterne
har boet sammen i en årrække, at de har fælles børn, eller at de har fælles økonomi, herunder har
optaget lån sammen.

Myndighederne er forpligtet til at overholde forvaltningsloven og andre hensyn så som
humanitære hensyn, hensynet til nationale interesser og eller Danmarks internationale
forpligtelser, hvilket af og til kan føre til en ændret vurdering af sagen om proforma.

I Nem Familiesammenføring tager vi imod mange henvendelser fra klienter, som gerne vil vide
mere om proforma, når de vil gifte sig med en partner fra udlandet og vi er klar til at hjælpe.

Hermed uddrag af Udlændingeloven

(1) Udlændingelovens § 9, stk. 12:
”Opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde
til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af
samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse”.
(2) Ægteskabslovens § 8 a bestemmer, at:
”Ægteskab må ikke indgås, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om
et proformaægteskab med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz.”
Ægteskabsbetingelsen i § 8 a i ægteskabsloven vil i praksis kun være relevant at prøve i
sager, hvor Familieretshuset har kompetencen til at prøve ægteskabsbetingelserne.
Dette skyldes, at parterne i sager, hvor den kommunale prøvelsesmyndighed prøver
ægteskabsbetingelserne, begge vil have dansk eller nordisk statsborgerskab,
tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til tidsubegrænset ophold efter EU-retten.
Der vil således ikke i disse sager kunne opstå en situation, hvor et proformaægteskab
vil kunne føre til, at den ene part opnår en fordel med hensyn til at opnå ret til
tidsubegrænset ophold ved familiesammenføring.
(3) Socialministeriet oprettede Familieretshuset den 1. januar 2019, som er et statsligt
kontor i Odense, der bl.a. har til formål at stoppe udlændinge, der kommer til Danmark
for at indgå proformaægteskab. Familieretshuset åbnede officielt den 1. april 2019.
Familieretshuset foretager en prøvelse af ægteskabsbetingelserne, når der er tale om
par, hvor begge parter ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre
nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset
ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Familieretshuset kan kun træffe afgørelse om, at ægteskabsbetingelsen i § 8 a (om
proforma) ikke er opfyldt, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at antage, at der er
tale om et proformaægteskab, der ønskes indgået med det i bestemmelsen beskrevne
formål. En formodning om, at der er tale om et proformaægteskab, vil således ikke
være tilstrækkelig til at træffe afgørelse om, at § 8 a ikke er opfyldt. Ønske om at opnå
ret til ophold i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz skal være det

afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet for, at ægteskabsbetingelsen ikke er
opfyldt. Dette er i overensstemmelse med § 9, stk. 12, i udlændingeloven om nægtelse
af opholdstilladelse på baggrund af proformaægteskab.
Ved afgørelsen af, om der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et
proformaægteskab, skal Familieretshuset tage hensyn til samtlige forhold i sagen. Der
vil for eksempel kunne inddrages forhold som parternes manglende samliv på fælles
bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, en stor
aldersforskel mellem parterne samt parternes manglende eller begrænsede personlige

kendskab til hinanden. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om den part, der er EU-
statsborger m.v., tidligere har været gift med en tredjelandsstatsborger, og dette

ægteskab er blevet opløst kort tid efter, at tredjelandsstatsborgeren har opnået ret til
ophold i EU efter reglerne om familiesammenføring på grundlag af ægteskabet med
EU-statsborgeren.
Er der mistanke om proformaægteskab eller om anvendelse af falske dokumenter, og
kan mistanken ikke afklares på skriftligt grundlag, skal Familieretshuset indkalde parret
til en samtale og eventuel bede om en ægthedsvurdering af deres dokumenter, inden
Familieretshuset træffer afgørelse.
(4) Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan,
som behandler klager på udlændingeområdet vedrørende blandt andet afgørelser om
ægtefællesammenføring m.fl. sager.
(5) Eksempel på at Udlændingenævnet stadfæster en sag om proforma:
Retspraksis, to eksempler på at udlændingemyndighederne har statueret proforma:
1. Udlændingenævnet stadfæstede den 1. juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse
om afslag på Schengenvisum til Danmark til en pakistansk statsborger.
Udlændingestyrelsen havde fundet, at der var bestemte grunde til at antage, at det
afgørende formål med ansøgerens og den herboende ægtefælles ægteskab var, at
ansøgeren kunne opnå et Schengenvisum med henblik på indrejse i
Schengenområdet, jf. EU-opholdsdirektivet 2004/38/EC artikel 27 og 35,
visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a nr. vi, og artikel 32, stk. 1, litra b, og
visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 9, jf. § 16. Den herboende
ægtefælle var norsk statsborger.
2. Udlændingenævnets afgørelse af 16. marts 2016, hvor Udlændingenævnet
stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på

ægtefællesammenføring til en statsborger fra Somalia, jf. udlændingelovens § 9,
stk. 9, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Ansøgeren og den herboende ægtefælle blev telefonisk
introduceret til hinanden i august 2012, og parret indgik i november 2014
ægteskab, fem dage efter at ansøgeren og den herboende ægtefælle havde mødt
hinanden personligt, hvorefter ansøgeren og den herboende ægtefælle boede
sammen, indtil den herboende ægtefælle vendte tilbage til Danmark primo
december 2014.
(6) Eksempel på at Udlændingenævnet omgør en sag om proforma:
Retspraksis, hvor udlændingemyndighederne har statueret IKKE-proforma:
Udlændingenævnet omgjorde i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag
på familiesammenføring til en somalisk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 1, jf. stk. 9., da der var bevis for at de pågældende havde mødt hinanden
personligt og senere fik et fællesbarn sammen.
(7) Eksempel på at Udlændingenævnet hjemviser en sag om proforma:
En sag fra 3. december 2015, hvor Udlændingenævnet har hjemvist
Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på familiesammenføring til en marokkansk
statsborger til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.
”Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen ved sin behandling af sagen
ikke havde taget stilling til eller forbehold for, hvorvidt der var indgået et retsgyldigt
ægteskab mellem ansøgeren og den herboende reference. Udlændingenævnet
lagde herved vægt på, at den herboende reference til ansøgningen havde fremlagt
en oversat vielsesattest. Det fremgik heraf, at den herboende reference ikke selv
havde været til stede ved vielsen, men at den herboende references fader var mødt
op som befuldmægtiget på den herboende references vegne, og at ansøgerens
advokat havde skrevet under for den herboende reference. Udlændingenævnet
fandt i overensstemmelse med praksis, at udgangspunktet ved bedømmelse af
sager om ægtefællesammenføring er, at vurderingen af, om betingelsen om et
retsgyldigt ægteskab eller længerevarende samliv er opfyldt, går forud for en
vurdering af de øvrige betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 1. nr. 1. Der bør
således som udgangspunkt ikke meddeles afslag under henvisning til, at en af de
øvrige grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt, såfremt der ikke foreligger et retsgyldigt ægteskab. Udlændingenævnet
tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at
Udlændingestyrelsen kunne tage fornyet stilling til sagen, herunder hvorvidt der var
indgået et retsgyldigt ægteskab mellem ansøgeren og den herboende reference.
Udlændingenævnet bemærkede, at Udlændingenævnet ikke herved havde taget
stilling til, om ægteskabet mellem ansøgeren og den herboende reference var
retsgyldigt.”