Blog

Tilknytningskravet versus integrationskravet

Den 1. juli 2018 trådte den ny lov om ændring af udlændingeloven i kraft (1).

Årsagen til at lovændringerne stadig er relevante fra før til nu, er at mange af vores klienter
tidligere har ansøgt om ægtefællesammenføring før skæringsdatoen den 1. juli 2018 og derfor
fortsat har verserende sager om ægtefællesammenføring hos Nem Familiesammenføring.

I Nem Familiesammenføring undersøger vi nøje vores klienters sager for at finde ud af, hvilke
regelsæt der er gældende, sådan at vi på bedste vis kan rådgive vores klienter, for at de på sigt kan
opnå familie- og ægtefællesammenføring.

Tilknytningskravet er blevet erstattet af et integrationskrav, som der ses nærmere på nedenfor, og
dele af de tidligere regler er stadig gældende og derfor fortsat relevante og aktuelle.

Tilknytningskravet

Efter den tidligere udlændingelovs § 9, stk. 7 var det som hovedregel et krav for at opnå
ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark var større end
ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land.

Tilknytningskravet blev dog ikke stillet, hvis ganske særlige grunde – herunder hensynet til
familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 ville tale
imod, at kravet blev stillet.

Formålet med tilknytningskravet var at sikre et godt udgangspunkt for en vellykket integration af
den ægtefælle, der blev anmodet ægtefællesammenført til Danmark.
Det var også meningen med tilknytningskravet, at det skulle værne unge mod pres fra familien
eller andre til at indgå arrangerede ægteskaber eller tvangsægteskaber.

Ved vurderingen af, om tilknytningskravet var opfyldt, foretog udlændingemyndighederne (i første
instans Udlændingestyrelsen) en samlet vurdering af ægtefællernes tilknytning til Danmark og et
andet land (hjemland eller opholdsland).

Udlændingemyndighederne inddrog samtlige oplysninger i sagen, der kunne belyse ægtefællernes samlede personlige og familiemæssige situation.

Når udlændingemyndighederne skulle afgøre, om tilknytningskravet var opfyldt, blev der lagt vægt
på f.eks. varigheden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lande, ægtefællernes
familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjem- eller opholdsland, ægtefællernes
sproglige færdigheder samt deres uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark eller
et andet land. (2) Tidligere gjaldt den såkaldte 28-årsregel, der senere blev ændret til 26-årsreglen, som en
undtagelse til tilknytningskravet (3). 26-årsreglen blev dog ophævet (4), da
Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Biao mod Danmark (5) om, at 26-årsreglen var udtryk for indirekte diskrimination på grundlag af etnicitet i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Formålet med at ændre udlændingeloven var at stramme ægtefællesammenføringsreglerne, bl.a.
ved at styrke fokus på, om begge ægtefæller har udsigt til en vellykket integration i Danmark.

Integrationskravet

Med integrationskravet blev indført et ufravigeligt krav om, at ægtefællesammenføring som
hovedregel kun kan gives, hvis den herboende ægtefælle har sprogkundskaber, der svarer til en
Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende (6), og hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af seks krav
vedrørende sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Det betyder, at ægtefællerne eller samlevere i fast samlivsforhold af længere varighed (kræver mindst 1,5 års samliv på samme
bopæl) herudover samlet set skal opfylde mindst tre af de resterende fem betingelser.

Herboendes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse:

• Bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende (7).
• Ordinær fuldtidsbeskæftigelse (8) eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst fem år i
Danmark.
• Uddannelse i mindst seks år – heraf mindst ét års uddannelse ud over grundskolen i
Danmark, hvilket indbefatter ét års fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende
uddannelse f.eks. HHX, studentereksamen, videregående uddannelse eller lignende (9).
Ansøgers sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse:
• Engelskkundskaber på B1-niveau eller tilsvarende eller bestået Prøve i Dansk 1 med et
bevis fra en anerkendt sprogudbyder.
• Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre ud af de
seneste fem år.
• Bestået uddannelsesforløb af mindst ét års varighed på en uddannelse, der mindst er på
niveau med en videregående uddannelse i Danmark eller kan sidestilles med en dansk
erhvervsuddannelse.

Nogle af reglerne fra før den 1. juli 2018 er stadig gældende f.eks. reglen om, at den ansøgende
ægtefælle skal have haft mindst ét lovligt ophold i Danmark for at ægtefællesammenføring
almindeligvis kan ske.

De tidligere regler er desuden blevet suppleret med de almindelige betingelser for
ægtefællesammenføring – herunder 24-årsreglen (10), selvforsørgelsespligten og vandelskravet.
Reglerne er derudover blevet skærpet, sådan at de overførte betingelser i reglerne om
ægtefællesammenføring svarer til reglerne for permanent opholdstilladelse.

Boligkravet

Boligkravet er desuden blevet skærpet. Boligen må efter 1. juli 2018 ikke ligge i bestemte
boligområder f.eks. ghetto-områder, som optages på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Det er Udlændinge- og integrationsministeren, der fastsætter de nærmere regler om kriterierne
for optagelse af boligområder på listen og offentliggør, hvilke boligområder der er omfattet af
boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Krav om økonomiske sikkerhedsstillelse

Den økonomiske sikkerhedsstillelse ved ægtefællesammenføring blev pr. 1. juli 2018 hævet til
100.000 kr. mod 50.000 kr. før lovændringen (beløbet er dog sats-reguleret og således stiger det
hvert år f.eks. er beløbet 102.000 kr. i 2019), og reglerne om gradvis nedsættelse af
sikkerhedsstillelsen er også blevet justeret.

Øvrige sprogkrav

Sprogkravene er med lovændringen blevet skærpet til den ægtefælle, der kommer til Danmark, da
ansøger fremover – udover at bestå en danskprøve på A1-niveau inden 6 måneder – også skal
bestå en danskprøve på A2-niveau eller lignende niveau senest 9 måneder efter tilmelding til
folkeregisteret eller fra tidspunktet for meddelelse af tilladelse til ægtefællesammenføring.

(1) Lov nr. 742 af 08-06-2018, som er en del af udmøntningen af aftalen mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Socialdemokratiet om strammere regler for ægtefællesammenføring, hvor
integrationen er i centrum.

(2) Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 7, nærmere angivet, hvordan og med
hvilken vægt de forskellige momenter indgik i tilknytningsvurderingen, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 104 som fremsat, se siderne 12 f og 33 f.

(3) Efter 26-årsreglen skulle tilknytningskravet ikke stilles, hvis den herboende ægtefælle
havde været dansk statsborger i 26 år, eller hvis den pågældende var født og opvokset i
Danmark – eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst i Danmark
– samt havde opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år.

(4) 26-årsreglen blev ophævet ved lov nr. 504 af 23. maj 2017. Lovændringens formål var at
følge op på Biao-dommen ved at ophæve det diskriminerende element. Ophævelsen af 26-
årsreglen betød, at tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, skulle opfyldes i alle
sager om ægtefælle-sammenføringssager – herunder i sager, hvor den herboende
ægtefælle havde haft dansk indfødsret i 26 år eller længere, medmindre ganske særlige
grunde taler derimod.
Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om
ændring af udlændingeloven indført en ny opholdsordning for medfølgende familie til
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer – Det som senere er
blevet til de såkaldte ’Beløbsordningen’ samt ’Positivlisten’.

(5) Application no. 38590/10: Biao mod Danmark og dom blev afsagt den 24. maj 2016.

(6) Det betyder, at man skal have bestået skriftlig og mundtlig dansk efter relevant gældende
karakterskala som f.eks. ved Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået
med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).

(7) Integrationskravene gælder ikke for ægtefællesammenføringssager efter EU-reglerne og
for ægtefæller eller samlevere, hvis individueller og konkrete ganske særlige grunde –
herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod – eller for ægtefæller/
samlevere, der er omfattet af Handicapkonventionens artikel 1, da de kan være undtaget
fra reglerne afhængig af lægelig vurdering. Reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse kan
også fraviges f.eks. hvis herboende ægtefælle har regelmæssigt samvær med et eller flere
særbørn under 18 år bosiddende i Danmark.

(8) Minimum 30 timer om ugen pr. uge for at det anses som ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

(9) Det at herboende har taget 10. klasse eller efterskoleophold indgår IKKE i opgørelse af
uddannelse ud over grundskolen.

(10) Hensigten med 24-års reglen er at imødegå arrangerede- og tvangsægteskaber.
Reglen kan ikke hindre ægteskab, men den forhindrer ægtefællesammenføring, hvis den
ene eller begge parter i et ægteskab eller i et registreret partnerskab mellem udenlandske
og danske statsborgere eller andre med dansk opholdstilladelse er under 24 år.

 

AlbanianArabicChinese (Simplified)CroatianDanishEnglishFilipinoFrenchHindiItalianJapaneseKoreanKurdish (Kurmanji)PunjabiSerbianSomaliSpanishSudaneseUrduVietnamese